Legacy-systemer, CNC og produktionskritisk IT

Legacy-systemer og produktionskritisk IT

Legacy-systemer og produktionskritisk IT

Når produktionen afhænger af teknologi fra en anden tid

Microsoft har for længst afsluttet supporten for ældre operativsystemer som Windows XP, Windows 98 og Windows 3.1. Det betyder, at der ikke længere udgives sikkerhedsopdateringer, fejlrettelser eller teknisk support, hvilket øger risikoen for nedbrud, hardwarefejl og sikkerhedsproblemer.

I mange produktionsmiljøer er det dog ikke nødvendigvis selve operativsystemet, der er problemet, men den specialiserede software eller CNC-styring, som virksomheden er afhængig af. En komplet udskiftning af maskiner og styringer kan ofte være både kostbar og unødvendig.

Ved at virtualisere det eksisterende system kan den originale software fortsætte uændret i en virtuel maskine, mens den underliggende hardware og platform opgraderes til moderne og understøttede systemer. Det giver mulighed for regelmæssige sikkerhedsopdateringer, moderne backup-løsninger, hurtig gendannelse ved fejl samt nem udskiftning af hardware uden at påvirke produktionssystemet.

Resultatet er en mere stabil og fremtidssikret løsning, hvor virksomheden bevarer sit velafprøvede produktionsudstyr, samtidig med at risikoen for nedetid og tab af kritiske data reduceres markant.

For information om dit styresystem stadig er understøttet:

Microsoft Lifecycle Policy

Speciale i virtualisering af ældre produktionssystemer

Jeg arbejder med migrering og virtualisering af ældre industrielle systemer, så de kan videreføres på moderne hardware med mulighed for backup, hurtig gendannelse og øget driftssikkerhed.

Jeg har erfaring med blandt andet:

  • DOS-baserede produktionssystemer
  • Windows 3.1
  • Windows 95 og Windows 98
  • Windows XP
  • Ældre Windows Server-installationer
  • Seriel kommunikation og COM-porte
  • CNC-relaterede styresystemer
  • Produktionskritiske specialløsninger

Målet er ikke at ændre maskinens funktionalitet, men at bevare og beskytte den eksisterende løsning.

Reducér risikoen for produktionsstop
Mange virksomheder er afhængige af én enkelt ældre computer, som ingen tør slukke af frygt for, at den aldrig starter igen.

Ved at virtualisere installationen bliver systemet uafhængigt af den oprindelige hardware. Hele miljøet kan sikkerhedskopieres, dokumenteres og genskabes på moderne udstyr, hvis der opstår fejl

Fordelene er blandt andet:

  • Backup af hele installationen
  • Hurtig gendannelse ved hardwarefejl
  • Mindre afhængighed af udgået hardware
  • Forbedret driftsstabilitet
  • Dokumentation af kritiske systemer
  • Forlænget levetid på eksisterende produktionsudstyr

Moderne hardware – samme funktionalitet

I flere tilfælde er ældre produktionssystemer blevet migreret fra original hardware til moderne workstations uden ændringer i den daglige drift.

Resultatet er, at virksomheden kan fortsætte produktionen på velkendte systemer, samtidig med at risikoen for nedbrud reduceres markant.

Dette kan ofte udskyde eller helt eliminere behovet for kostbare investeringer i nye maskiner eller styresystemer.

Hvad jeg hjælper med

  • Analyse af eksisterende produktionsmiljøer
  • Dokumentation af installationer
  • Backup og katastrofeberedskab
  • Virtualisering af ældre operativsystemer
  • Migrering til moderne hardware
  • Sikring af produktionskritiske systemer
  • Rådgivning om fremtidssikring af legacy-miljøer

Hvad jeg ikke gør

Jeg reparerer ikke selve maskinens elektronik, PLC-programmering eller mekaniske komponenter.

Mit fokus er den underliggende IT-platform og de systemer, som produktionen er afhængig af. Jeg arbejder derfor ofte som supplement til maskinleverandører og serviceteknikere.

Har du et ældre produktionssystem?

Hvis din virksomhed er afhængig af en ældre PC, et udgået operativsystem eller en kritisk maskinstyring, kan det være en god idé at få vurderet mulighederne for backup, virtualisering og sikring af løsningen.

Se også vores IT Drift og Support løsninger

Kontakt RL-FixIT hvis jeres legacy-systemer er kritiske for produktionen og kræver en langsigtet løsning.

Virtualisering Legacy-systemer i produktionsmiljøer

Mange produktionsvirksomheder er fortsat afhængige af legacy-systemer, som blev installeret for 20, 30 eller endda 40 år siden. Selvom maskinerne fortsat fungerer stabilt, er den tilhørende hardware ofte blevet en kritisk sårbarhed. Reservedele er svære at skaffe, harddiske er ved at nå slutningen af deres levetid, og operativsystemer som DOS, Windows 3.1, Windows 95, Windows 98 og Windows XP understøttes ikke længere.

I mange tilfælde er produktionen afhængig af én enkelt computer, som kommunikerer med CNC-maskiner, måleudstyr eller specialiserede styringssystemer via serielle porte, parallelporte eller ældre udvidelseskort. Hvis denne computer fejler, kan konsekvensen være længerevarende produktionsstop og betydelige omkostninger.

Ved hjælp af virtualisering kan mange legacy-systemer flyttes til moderne hardware uden ændringer i selve produktionsanlægget. Det giver mulighed for regelmæssig backup, hurtig gendannelse ved fejl og en mere stabil platform, samtidig med at den eksisterende maskine og software bevares.

Målet er ikke nødvendigvis at udskifte velfungerende produktionsudstyr, men at reducere risikoen for nedetid og sikre, at kritiske systemer fortsat kan understøtte virksomhedens drift i mange år fremover.

Eksempler på løsninger

  • Windows 3.1 CNC-system migreret til moderne Lenovo workstation
  • Windows XP produktionssystem virtualiseret til Hyper-V
  • DOS-baserede CNC-anlæg sikret med backup og hurtig gendannelse
  • Ældre serielle styringer bevaret uden ændringer på maskinen